Gå til hovedindhold

Vil du fortsat arbejde efter pensionen?

Af Lotte Edberg Loveless

  • Læs op

Indhold

    Vante rammer og kendte kolleger er afgørende, hvis kontakten til arbejdsmarkedet skal bevares efter pensionen. Det er et af budskaberne, da netværksmøde sætter en mulig seniorvikarordning til debat.

    Det myldrer ind i mødesalen på Grøndalsvej, hvor der denne eftermiddag er seniornetværksmøde for ét af fem hold medarbejdere fra Sundhed og Omsorg, som har tilmeldt sig 60+forløbet.


    Dagens tema er en seniorvikarordning: En mulig fremtidig ordning for medarbejdere, der går på pension/efterløn, men stadig har lyst til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

    ”Skal vi have sådan én i Aarhus Kommune? Og i givet fald: Hvordan skal den se ud?”, spørger Konny Johannsen, den ene af de to mødeledere fra projektet ‘Netværket 58+’.

    ”Hvad er rammerne,” spørger en deltager. 

    Der er ingen rammer – I er de første, vi spørger!”

    Så vi skal altså forklare, hvad vi gerne vil have,” spørger kvinden, der da det bekræftes, kvitterer med:

    ”Det lyder godt!”


    Arbejde i kendte omgivelser

    Deltagere bliver bedt om at komme ud på gulvet. Alle, der umiddelbart kan være interesserede i at tage vikartimer, når de går på pension, skal stille sig i højre side. De, der ikke er, skal stille sig i venstre.

    En enkelt går til nej-tak-siden, nogle stykker vælger at sætte en fod på hver side af midterlinjen, mens resten går til højre. Umiddelbart et ret entydigt billede, men virkeligheden er mere nuanceret end som så.

    ”Det er en mulighed. Men det kommer helt an på rammerne. Personligt har jeg rigtig mange ting, der skal være plads til at udleve, når jeg går fra,” siger én fra midterlinjen.

    ”Det skal være steder, jeg kender i forvejen, så jeg ikke skal bruge energi på at starte forfra,” supplerer en anden deltager.

    Der nikkes blandt de øvrige, og én uddyber tanken:

    ”Hvis nogen skal ringe til mig, når jeg er stoppet, så skal det være min nuværende arbejdsplads. Også fordi en stor del af motivationen vil være mine kolleger. Det er dem, der gør, at jeg kunne overveje at bevare tilknytningen.”

    Endnu en deltager byder ind:

    ”I virkeligheden er det måske bedre at udvide den nuværende seniorordning med mulighed for nedsat tid til også at gælde, når man er stoppet, i stedet for at man skal melde sig til en vikarordning. Jeg tror, det er meget mere realistisk.”

    Et synspunkt, som møder stor opbakning fra de andre deltagere, og kvinden fortsætter:

    ”Det ville betyde meningsfulde opgaver på en arbejdsplads, du allerede kender. Jeg tror, en vikarordning kan blive for løs og virke forstyrrende i det nye, frie liv. Skal jeg fortsat arbejde en dag eller to om ugen, skal det være fast rammesat.”


    Brug erfaringerne 

    Appellen til deltagerne om at byde ind med input på en potentiel ny ordning gentages i en kort videohilsen fra Thune Korsager, direktør for strategi og udvikling i Sundhed og Omsorg, der nu toner frem på lærredet på væggen.

    Deltagere får herefter udleveret dialogkort med spørgsmål i fht, hvilke muligheder en seniorvikarordning kan indebære for borgere, medarbejder og arbejdsplads. Der diskuteres på kryds og tværs og samles efterfølgende op.

    ”Hvad har I haft af overvejelser”, spørger Konny Johannsen, og deltagerne byder ind. Blandt andet med tanker om den erfaringsressource, de som garvede medarbejdere repræsenterer.

    ”Vi har en kæmpe viden, og det er en fordel for både borgere og nye medarbejdere,” siger én.

    En anden supplerer:

    ”Man kunne fx forestille sig en slags mesterlære, hvor du i en overgangsperiode er mentor og overleverer dit job til den nye. De penge vil helt sikkert være godt givet ud!”

    Bifaldende udbrud viser bred enighed i forsamlingen.

    ”En mentorordning vil være en genial idé. Folk bliver kastet lige ud i det, når de starter. At ’klæde dem ordentligt på’ vil også være en måde at fastholde nye medarbejdere på. Og forebygge fejl,” lyder det fra en af deltagerne.

    Arbejde og identitet

    Fokus i snakken skifter til, hvad man som pensioneret medarbejder kan have ud at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Blandt pointerne er, at det er godt at holde gang i ’de små grå’.

    ”Et arbejde er altså ikke den eneste måde at holde sig i gang på. Det er fint for dem, der ønsker det, men man kan være aktiv på mange andre måder,” pointerer en kvinde.

    ”At blive holdt til ilden med arbejde en-to dage om ugen kan for nogle være med til at gøre dem sultne på andre aktiviteter – som fx at begynde at gå til maling,” siger en anden.

    Dialogen bølger frem og tilbage i lokalet, og der bindes sløjfer tilbage til tidligere tanker.

    ”Der er en kæmpe forskel på at være ansat på nedsat tid i en slags udvidet seniorordning og at være tilknyttet en vikarordning. I dag har jeg som ansat en titel og en klar identitet. Men den dag, jeg stopper, hvad er jeg så? Jeg tror ikke, jeg vil opleve samme identitet i en seniorvikarordning,” siger én.

    Drømme og personlige forhold kan også have betydning for, om man har lyst til at arbejde på nedsat tid efter pensionen.

    ”Det er vigtigt, at kommunen har øje for, hvor sammensat en gruppe vi er. Vi har forskellige arbejdsområder og forskellige typer ansættelser. Hertil kommer forhold som fx nedslidning og kronisk sygdom. Man kan ikke bare lave én firkantet ordning. Det er afgørende, at der er mulighed for at tilpasse rammerne til den enkeltes situation,” konkluderer en deltager.

    Vi har spurgt et par deltagere:

    Hvorfor har du meldt dig til forløbet, og hvad
    har det givet dig?

    ”Jeg vil gerne være med til at give input til bedre senior-ordninger. Det er spændende at udvikle nye koncepter – at give sit besyv med i fht, hvad vi som medarbejdere ønsker. Personligt vil jeg godt have bedre muligheder for at arbejde færre timer.
    Forløbet har gjort mig klogere på, hvad mine muligheder er i dag. Det er et rigtig godt initiativ og har været meget inspirerende. Jeg har helt bevidst meldt mig til et hold med blandede faggrupper for at høre forskellige perspektiver på emnet. Men fra første møde har det været klart, at et grundlæggende ønske hos alle på tværs af fag er det samme – nemlig kortere arbejdstid.”

    Dorthe Simonsen, 61 år, vagtplanlægger på plejehjem

    ”Jeg havde jeg selv gjort mig en del tanker om seniorlivet, så timingen var fin, da tilbuddet dukkede op. Det er dejligt at dele sine overvejelser med andre og også godt at høre, at kommunen forsøger at være lydhør og skabe gode tilbud til os. Potentielt kan det blive en win/win-situation for begge parter i en tid, hvor der mangler arbejdskraft.
    Personligt vil jeg gerne bevare en tilknytning til min arbejdsplads og kollegerne. Jeg har været ved kommunen i 43 år og ligger inde med en stor viden, som jeg gerne vil give videre. En mentor-ordning er også noget af det, jeg selv har tænkt på. Umiddelbart forestiller jeg mig en blød overgang til seniorlivet, hvor jeg arbejder et par dage om ugen.”

    Ulla Merrild, 61 år, administrativ medarbejder
    Sidst opdateret: 20. februar 2024