Gå til hovedindhold

Ny begyndelse med uforudsete benspænd

Af Lotte Edberg Loveless

  • Læs op

Indhold

    Mette Hørby, 65 år

    Civilstand: Single, to børn og et barnebarn
    Arbejdsliv: Har arbejdset som Sosu-assistent i hjemmeplejen i 15 år.
    Tidligere sekretær, dagplejer og ekspedient

    Alt var kørt i stilling til et helt nyt liv, da Mette Hørby i efteråret 2019 gik på efterløn. Men pandemi og sygdom har gjort overgangen svær og krævet stor tålmodighed.

    Mette Hørbys planer for seniorlivet havde været længe undervejs. Et job, hun var kørt træt i, og savnet til to sønner, der begge bor i Aarhus, var udslagsgivende og kaldte på radikale ændringer. Derfor sagde hun i oktober 2019 sit arbejde som sosu-assistent i den frederikshavnske hjemmepleje op, gik på efterløn og begyndte at søge bolig i Aarhus.

    ”Jeg brændte for jobbet og havde haft det, siden jeg blev uddannet i 2004. Borgerne og jeg var glade for hinanden. Det var også derfor, jeg blev der så længe,” fortæller hun.

    Men arbejdsmiljøet haltede. ”Der var hele tiden ’fnidder’ kollegerne imellem. Man skulle sådan passe på med, hvad man sagde. Ting blev altid misforstået.”

    Mette Hørby, som i dag er 65 år, har et langt og alsidigt arbejdsliv bag sig. Og meningen med efterlønnen var vel at mærke ikke at trække sig fra arbejdsmarkedet, men derimod at få frihed til selv at skrue op og ned for et arbejdsliv med vikarvagter på nye arbejdspladser.

    Svært opbrud

    Hele sit liv har Mette Hørby boet i Frederikshavn, men hun har, siden hun blev skilt i 2010, leget med tanken om at flytte til Aarhus. At rykke teltpælene op indebar altså en del mere end blot et boligskift. Forståeligt nok var hun nervøs i fht at bryde op og vinke farvel til sin by og sit netværk.

    ”Jeg tog tilløb i ti år og vejede for og imod. Men hver gang jeg kørte hjem fra besøg i Aarhus, kunne jeg virkelig mærke, hvor meget det trak i mig. Jeg savnede nærheden – det, bare lige at kunne droppe forbi til en kop kaffe hos mine sønner i hverdagen,” fortæller hun.

    Desværre ramlede flytteplanerne sammen med, at Corona-pandemien i foråret 2020 ramte verden, hvilket vanskeliggjorde Mette Hørbys boligjagt. Hun og sønnerne kunne nemlig ikke komme ind at se potentielle lejligheder. Det endte med en bolig i Aarhus V, som hun flyttede til om sommeren. At træde ind i det nye hjem var et chok.

    ”Alt var skrigende gult: Lofter, vægge og karme. Og den lille have, jeg havde betinget mig, var nærmest ikke-eksisterende. Jeg var klar til at løbe skrigende væk.”

    Rigtig mange spande hvid maling og god hjælp fra sønnerne gjorde heldigvis en stor forskel. Men Corona spændte også ben for planerne om tage vagter gennem vikarbureauet Carelink.

    ”Timingen var virkelig uheldig. Jeg havde drømt om at tage alle de vagter, jeg havde lyst til, og have et arbejdsliv, hvor jeg selv bestemte. Men på et af de første steder, jeg var ude, havde de Corona.”

    Efterfølgende gik Mette Hørby i 14 dages selvisolation og tog herefter kun få vagter. Hun ville ikke risikere, at eventuel smitte skulle påvirke sønnernes arbejdsliv. Vennerne i Frederikshavn besøgte hun heller ikke i flere måneder.

    Sygdom spænder ben

    Efter nytår fik Mette Hørby konstateret en depression. Tingene var ikke gået, som hun havde håbet. Hun følte sig ensom. Oveni havde hun kronisk halsbrand og smerter i halsen. Især når hun gik ture.

    ”Hvis jeg ikke en gang kunne holde til at gå en tur længere, hvordan skulle det hele så gå, spurgte jeg mig selv,” husker hun.

    Der var en god grund. I juni 2021 gik hun til lægen. Han indlagde hende akut på hjerteafdelingen, hvor hun fik en dobbelt bypassoperation.

    ”Jeg kunne slet ikke fatte det. Der var absolut ingen alarmklokker, som havde ringet, selvom smerterne blev hyppigere og værre. Jeg tror, jeg fortrængte det. Da jeg vågnede op efter operationen, var smerterne i halsen helt væk. Det var en stor lettelse.”

    Mette Hørby endte med at være indlagt 19 dage, fordi hun fik vand i lungerne og hele tre gange måtte have lagt dræn. Hjemme igen var den første tid vanskelig, da hun var ret immobil pga. smerter fra de omfattende indgreb.

    To små nye

    Hele efteråret har Mette Hørby gået til genoptræning efter sin operation. Desværre har hun nogle efterveer og bliver nemt forpustet. Hun er derfor i gang med en udredning af lungerne.

    ”De sidste to år har været en rutsjebanetur, og mange af mine planer er endnu ikke ført ud i livet. Men det hele begynder lige så stille at gå fremad. I december fik jeg et lille barnebarn – han betyder meget,” siger hun.

    En anden lille ny i Mette Hørbys liv er hunden, Simba.

    ”Der er både en hundehave og en hundeskov i området, og når vi går tur, falder jeg i snak med andre hundeejere. Jeg går med ham to-tre gange om dagen,” fortæller hun.

    Hun møder også andre i en lokal pensionistklub, hun har meldt sig ind i, og næste uge begynder hun på et gymnastikhold med jævnaldrende på Frydenlund.

    ”Det er rigtig godt at komme ud blandt folk,” siger Mette Hørby, der ikke kan tage vikar-vagter, som helbredet er lige nu. Hun har også tænkt sig at gå ind i foreningsarbejde.

    ”I Frederikshavn var jeg med i to foreninger. Den ene arrangerede de årlige Tordenskioldsdage. Det fyldte meget i mit liv. Jeg overvejer også at engagere mig i noget frivilligt arbejde.”

    Grund under fødderne igen

    Mette Hørby har desuden oprettet en profil på Genlyd – et webforum, hvor folk, der vil møde nye mennesker, fx kan etablere interessefællesskaber og søge efter en makker at opleve kultur med. Hun har gjort det sidste.

    ”Jeg er ikke god til at komme afsted alene. Hverken til kulturarrangementer eller til de mange fine tilbud, jeg får fra fx Folkestedet. Vi har været i biografen sammen, og næste uge skal vi på kunstudstilling. Hun kender byen godt, og det så fint at gå ud sammen.”

    Hunden og de nye er aktiviteter med til at give Mette Hørby noget struktur på hverdagen.

    ”Jeg skal jo op om morgenen og lufte hunden nu, men jeg kunne godt tænke mig endnu mere struktur. Dagene har tendens til at flyde lidt sammen. Jeg håber, at jeg bliver frisk nok til at tage to-tre vikarvagter om ugen. Økonomisk ville det også være rart. Hele mit liv har jeg været vant til at være i fuld gang. Men det skal nok komme.”

    Selvom hun indimellem mister tålmodigheden i fht sit helbred og også flere gange undervejs har spurgt sig selv, om flytningen var den rigtige beslutning, så er Mette Hørby i dag optimistisk og afklaret.

    ”Jeg fortæller mig selv, at hvad jeg orker i dag, er fint, og i morgen kan jeg måske noget mere. Og jeg bliver i Aarhus – det er her, jeg bor nu. Det er dejligt at være tæt på drengene, som også har været rigtig gode til at støtte mig under en svær overgang,” siger hun.

    Sidst opdateret: 20. februar 2024