Bliv vært for en netværksgruppe for voksne 65+ med ADHD i Aarhus
Vil du være vært for en netværksgruppe for voksne 65+ med ADHD i Aarhus? Så læs mere her.

Netværket er et uformelt mødested for voksne 65+, som har ADHD eller mistænker, at de har det. De mødes for at dele erfaringer og få ny viden. Efterfølgende spiser de et let måltid sammen.
Dine opgaver
Netværket er relativt selvkørende, men har brug for et par værter, som kan hjælpe med det praktiske.
Som frivillig er din opgave at skabe en rar og tryg stemning i netværket. Du hjælper med at gøre lokalet klar og er opmærksom på, om alle bliver taget godt imod, har en plads, har fået kaffe og lignende.
Du får mulighed for at møde mennesker med meget forskellige livshistorier og for at gøre en forskel for en overset og ensom gruppe af seniorer. Du bliver desuden en del af et stærkt fællesskab med de andre frivillige samt deltagerne i netværket.
Tid og sted
Infomøde for frivillige den 7. april kl. 14.30 - 15.30
Netværket afholdes mandage kl. 14.00 - 17.00 med opstart 5. maj på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus i lokale 0.3.
Lyder det spændende?
Så kontakt projektleder Ditte Helene Rasmussen på 53 72 99 02 eller dhr@adhd.dk
Kontakt
Netværket 58+
Folkestedet
Carl Blochs Gade 28
8000 Aarhus C
Tlf.: 41 86 44 00
netvaerket58@aarhus.dk