Gå til hovedindhold

Oplevelsesfællesskaber i Aarhus

I Netværket 58+, hjælper vi med at opstarte oplevelsesfællesskaber for 58+ borgere rundt omkring i Aarhus i samarbejde med de lokale biblioteker.

Indhold

    Et oplevelsesfællesskab er for dig, der er 58 år eller ældre, bor i Aarhus og gerne vil have fællesskab og oplevelser med andre i samme livsfase – i dit lokalområde.

    I øjeblikket er der etableret oplevelsesfællesskaber i Viby, Risskov og Tranbjerg. Oplevelsesfællesskaberne er forskellige fra område til område, og som deltager er du med til at definere fællesskabet og vælge aktiviteterne.

    Har du spørgsmål eller vil du vide mere, så kontakt Trine Damgaard Møller
    på tlf. 41 86 44 00 eller mail: trdm@aarhus.dk

    Vi mødes om nære fællesskaber, og du kan være med! Mindst én person fra netværket deltager som “guide” ved hvert arrangement, så du aldrig kommer til at gå alene.

    Netværket deltager i en bred vifte af aktiviteter, fx foredrag, dans, filmforevisninger, madlavning, gå-fællesskaber og netværksmøder. Nye arrangementer kommer hele tiden til, så skriv dig op til Oplevelsesmailen og få nyheder direkte i din indbakke.

    Tilmeld dig nyhedsmailen HER

    Se kalender over planlagte arrangementer

    Vi har brug for dig! Invitér gerne andre med, så vi sammen kan opbygge stærke lokale fællesskaber.

    Tovholderne i Oplevelsesnetværket i Risskov

    Oplevelsesfællesskabet i Tranbjerg udspringer fra Tranbjerg Bibliotek. De holder møde hver halve år, hvor de planlægger aktiviteter for de kommende 6 måneder. 

    Har du spørgsmål eller kunne du tænke dig at være med? Så kan du kontakte Maria Grønnebæk på 
    mail: mgla@aarhus.dk

    Vi er en lille gruppe seniorer, som bor i Viby og vi vil meget gerne have flere med. Vi skaber ting i fællesskab og har det rart og sjovt sammen.

    Vi mødes en gang i måneden og har nogle gode oplevelser, som tager udgangspunkt i vores interesser og ønsker, sammen.
    Indholdet skaber vi sammen. Det kan fx være en skovtur, et museumsbesøg, et spændende foredrag, en tur i biffen, en udflugt, festuge koncert, fælles udenbys tur mm.

    Se aktivitetskalenderen nedenfor:

     

    Oplevelsesfællesskab Syd området for 1. halvår 2026 og august 2026

    Marts:
    Museum Ovartaci, Århus Nord
    Mødetid: 13.45
    Mødested: v/hovedindgangen  
    Dato: lørdag d. 14. marts

    April: 
    Sangaften Fairbar, Klostertorvet, Århus C  
    Mødetid: 19.00
    Mødested: Klostertorv 6, 8000 Aarhus C. på Fairbar
    Dato: mandag d. 13. april

    Maj:
    Irish 4 – Irsk musik på Folkestedet, Århus C
    (pris pr. deltager kr. 100,-)
    Mødetid: 14.45
    Mødested: Receptionen v/hovedindgangen
    Dato: fredag d. 8. maj

    Juni:
    Tur til brabrandstien
    Mødetid: 12.00 til frokost
    Mødested: Skovtur -sted meldes ud senere af Inger
    Dato:10 juni

    Nyt planlægningsmøde:
    Mødetid: 12.00 – 14.00
    Mødested: Viby Folkehus i cafeområdet, Kongsgårdsvej, 8260 Viby J
    Dato: 18. august meldes ud senere når vi har haft aktivitet d. 25.02. på Folkestedet

     

    Idébank (Tages op i august 2026)
    Art Expo, Hørning
    Robertas Society (gl. Hovedbibliotek) i Århus

     

    Kontakt Trine på 41 86 44 00 eller trdm@aarhus.dk, hvis du har lyst til at være med. 

     

    Sidst opdateret: 25. februar 2026