Mand på rejse – Et humoristisk foredrag om mænd, hvordan vi er, hvor vi kommer fra og er på vej hen…
Kl. 10.00 – 11.00
Book din billet til foredraget HER

Oplæg v./ Henrik Kruse, tidligere præst, familieterapeut og leder af Hejmdal, Kræftens Bekæmpelse. I dag tidlig pensioneret og deltids pandekage- og kaffesælger.
Set på afstand er der måske ikke noget afgørende nyt og spændende at komme efter, for fremme i rampelyset fører vi mænd os stadig frem på en ret forudsigelig og unuanceret maskulinitet. Men det interessante og overraskende dukker op, når man kommer tættere på eller dykker ned i psyken. Så ændrer billedet karakter, og maskuliniteten bliver fascinerende og overraskende ved sin kompleksitet.
Mænd har masser af følelser og alvorlige overvejelser, som kommer frem, når betingelserne er til det. Min erfaring fra samtaler med mænd i krise er, at ridserne i lakken får farverne og nuancerne frem.
Foredraget kan ses som en uhøjtidelighed hyldest til den maskuline kompleksitet og jeg vil komme ind på emner som; mandlig identitet under pres, er vi stadig fra Venus og Mars, mænds krisereaktioner, tips og tricks til at kommunikerer med en neandertaler samt hvordan kommer vi mænd på sporet igen og videre i livet.
(lokale 1.1)
Fra arbejdsliv til hvad nu?
Kl. 11.15 – 13.30
Book din billet til foredragsrækken HER

Skal du være selvstændig i dit seniorarbejdsliv?
Oplæg v./ Abelone Glahn, selvstændig forfatter og kommunikationsrådgiver
Ikke alle føler sig nedslidte, når de runder pensionsalderen. Et stigende antal har lyst til stadig at arbejde, men vil bestemme over egen tid, indholdet og omfanget af opgaverne. Så de bliver selvstændige! Abelone Glahn fortæller om udfordringer og glæder, når man vælger at blive sin egen chef.
(Lokale 1.1)

Farvel Arbejdsliv – Goddag til en ny begyndelse 65+
Oplæg v./ Poul Erik Tindbæk, iværksætter, En3karriere
Afslutningen af et langt arbejdsliv, hvor man hver dag nyder godt af samværet med kolleger, og bare kan bruge løs af sine talenter og mærke, at der også i dag har været brug for en.
Den afslutning er måske den vanskeligste i voksenlivet, også fordi man kun ser frem til den større frihed man får og overser alt det man mister.
Forbered dig på den nye fase i livet.
(Lokale 1.1)

Frivilligt arbejde – meningsfuldt for den enkelte og
værdifuld for alle
Oplæg v./Preben Astrup, filosof og ekspert i frivillighed, Aarhus Universitet
Med afsæt i sin ’Tænkepause’ om Frivillighed vil filosof og ekstern lektor ved Aarhus Universitet Preben Beck Astrup fortælle om, hvordan frivilligt arbejde bliver meningsfuld for den enkelte og værdifuld for os alle.
Under overskriften: ’Når de andre siger, at jeg er blevet for gammel…’, vil han fortælle om, hvordan han har tænkt sig at blive herre i eget hus og hænge i og hænge ud med kammeraterne i tid og utide.
(Lokale 1.1)
Debatpanel
Moderator: Kommer snarest |
De 3 ovenstående foredragsholdere delstager i debattern sammen med:
Mathilde Gade Schaumburg-Müller | Projektleder – Frivilligjob.dk
Keld Skaaning | lokalformand i Ældresagen
Carsten Borup | formand for foreningen den 3. Alder
Glem alt om den 3. alder – Du har 10 liv.
Kl. 11.00 – 12.00
Book din billet til foredtaget HER

Oplæg Knud Ramian, psykolog og medlem af Foreningen til Udvikling af Alderens Muligheder.
Først blev de kaldt gamle, så blev de til ældre, så blev de til seniorer, så blev de til….. Der har været et utal af betegnelser. Vi er alle aldrende. Det ved vi allerede midtvejs i livet, men der er ingen 3. alder! Knud Ramian har gentænkt sit lange liv – til enden og præsenterer et nyt perspektiv på et langt liv: “De 10 liv”.
“De 10 liv” handler om, hvad der sker i de 10 aldrende liv fra midtvejs i livet og frem og hvilke muligheder de byder på.
(Lokale 0.3)
Det vi ikke taler om…
Kl. 13.00 – 14.00
Book din billet til foredraget HER

Samtale med Bjarke Oxlund, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, tre seniorer og publikum
Bjarke Oxlund fra Center for Sund Aldring er vært for denne time, hvor han og tre århusianske seniorer vender både alvorlige som komiske emner forbundet med det at blive ældre. Emner, som vi normalt ikke rigtig taler om. Publikum får mulighed for at bringe egne seniortabuer på banen.
(Lokale 0.3)
Den aldrene hjerne
Kl. 14.00 – 15.00
Book din billet til foredraget HER

Oplæg v. / Albert Gjedde, Professor emeritus, Københavns Universitet
Den aldrende hjerne er et populært emne, men der er tre erkendelser, som forskerne er nået
frem til i de seneste år, som fortjener at blive udbredt.
Den ene er, at aldringen begynder ved undfangelsen.
Den anden erkendelse er, at hjernen er meget mere foranderlig, også kaldet plastisk eller
formbar, end vi tidligere troede. Det betyder at mange af de forandringer, der finder sted i løbet
af livet påvirkes af den måde, vi lever på. Den tredje erkendelse er, at mennesker ligesom andre dyr har hjerner, fordi vi bevæger os. En af hjernens hovedvirkninger og måske endda betingelsen for dens oprindelige opstandelse i dyreverdenen er dens evner til at muliggøre og forfine bevægelser. Konsekvensen kan være den enkle, at hjerner derfor forfalder, når mennesker holder op med at bevæge sig. Aldringen er en udfordring, ikke en straf.
(lokale 1.1)
Sex i seniorlivet: facts og myter
Kl. 15.00 – 16.00
Book din billet til foredraget HER

Oplæg v./Bjarke Oxlund, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet
De fleste vil gerne have et aktivt sexliv hele voksenlivet, og faktisk er de fleste 60-75-årige seksuelt aktive. Alligevel kan ældresex være et tabu, som det er svært og ensomt at takle, hvis sygdomme og skavanker pludselig skaber problemer i sengen. Hvordan lærer vi at tale om seniorsex? Og hvad karakteriserer seksualiteten i den tredje alder?
Foredrag med aldringsforsker Bjarke Oxlund.
(Lokale 0.3)