Gå til hovedindhold
5. maj, 12. maj, 2. juni, 9. juni, 16. juni og 23. juni

Netværksgruppe for voksne 65+ med ADHD i Aarhus

Flere og flere over 65 får ADHD-diagnosen. Er du en af dem eller overvejer du, om du har det? Så har vi et netværk for dig!

Netværket er et uformelt mødested for dig over 65 år, der har ADHD eller overvejer, om du har det. Her kan du tale med ligesindede, dele erfaringer og få ny viden. Møderne starter med oplæg fra ADHD-foreningen om bl.a.:

  • Seniorliv med ADHD
  • Struktur i hverdagen
  • Sociale relationer
  • Nye fællesskaber

Efterfølgende spiser vi sammen. Vi mødes på Folkestedet, hvor der også er masser af muligheder for andre aktiviteter, som motion, kreativitet, ture, foredrag, fællesspisning eller lignende.

Datoer, hvor Netværket mødes: d. 5. maj, 12. maj, 2. juni, 9. juni, 16. juni og 23. juni. 
Alle dage fra kl. 14.00 - 17.00.

Vi mødes i lokale på Folkestedet; Carl Blochs gade 28, 8000 Aarhus C

Vil du med?
Kontakt projektleder Ditte Helene Rasmussen på 53 72 99 02 eller dhr@adhd.dk

Sidst opdateret: 23. januar 2025