Guidet tur-Banegården bag facaden
Kom med på rundvisning på og omkring Aarhus Hovedbanegård med kaffe og snak efterfølgende.
) 
                                                Som mange andre rejsende har du måske hastet gennem Aarhus H på vej til eller fra dit tog.
Men har du nogen sinde lagt rigtig mærke til den flotte banegårdsbygning med inspiration fra græsk tempel-arkitektur, PH-lysekronerne i forhallen eller vandrehallens træloft, formet og malet som loftet i en gammel togvogn?
Tag med på denne tur, hvor du kan se og høre om de arkitektoniske detaljer i denne tredje udgave af banegården, tegnet af arkitekt K.T. Seest og opført i 1929.
Kom rundt i banegårdens skjulte krinkelkroge – f.eks. balkonen med en fantastisk udsigt over banegårdshallen. Et sted, som du normalt ikke har adgang til.
Mødetid: 14.25
Vi slutter af med kaffe i Cafe lokomotivhallen kl. ca. 16.00, hvor vi får kaffe/the og taler om turen.
Praktisk info
- 16. dec. 2025
- 14:30 -16:30
- Ved hovedindgangen til Aarhus Hovedbanegård, Banegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
- Pris: 80 kr. inklusiv kaffe