Netværksforløb sætter spot på seniorers arbejdsliv
Af Lotte Edberg Loveless
Aarhus Kommune afvikler i øjeblikket et forløb for medarbejdere, som nærmer sig pensionsalderen. Her kan deltagerne blive klogere på mulighederne for seniorer, give udtryk for deres behov og være med til at udvikle nye seniorordninger.
Hvordan ser et godt seniorarbejdsliv ud for dig? Det spørgsmål har magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg under Aarhus Kommune stillet sine medarbejdere over 60 år. Konkret har man udbudt et forløb bestående af fire netværksmøder og en konference. Alt sammen afholdt i arbejdstiden.
Og interessen var ikke til at tage fejl af, da forløbet blev udbudt i forsommeren. To dage senere var alle 100 pladser booket. Deltagerne er fordelt på fem hold og tæller en bred vifte af faggrupper som fx SOSU’er, konsulenter, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, ledere og administrativt personale.
”Tilslutningen viser med al tydelighed, at emnet optager medarbejderne. Netværksmøderne giver mulighed for vigtige samtaler om overgangen til seniorlivet,” siger projektleder Trine Damgaard.
Hun og udviklingskonsulent Konny Johannsen, er tovholdere for forløbet. Sammen står de til daglig for ’Netværket 58+’ – et udviklingsprojekt med base på Folkestedet i Carl Blochs Gade.
”Deltagernes tanker og overvejelser er guld værd i fht at udvikle modeller for, hvordan kommunen bedst tackler seniormedarbejderes særlige situation og sørger for at skabe gode rammer for dem. Både i årene op til tilbagetrækningen, men også for dem, der efterfølgende vælger at beholde en tilknytning til arbejdsmarkedet på nedsat tid,” supplerer Konny Johannsen.
Stort engagement
De første netværksmøder blev holdt i august sidste år, og forløbet afsluttes i april. Undervejs har møderne sat spot på problematikker som overgangen fra arbejdsliv til seniorliv, hvad der bidrager til trivslen som 60+’er samt en mulig vikarordning for medarbejdere, der går på efterløn eller pension.
”Vi har oplevet et stort engagement og en befordrende åbenhed i fht til at dele overvejelser, erfaringer og bekymringer. Alle byder ind og er villige til at brainstorme på mulighederne,” fortæller Trine Damgaard.
Noget af det, der fylder for deltagerne på møderne, er blandt andet, hvordan man som erfaren medarbejder balancerer hverdagen på en travl arbejdsplads, hvis man arbejder på nedsat tid. På grund af deres store erfaring har seniormedarbejdere nemlig typisk de tungere opgaver.
”Nogle ser et potentielt dilemma mellem en stor ansvarsfølelse og det at arbejde på nedsat tid. De frygter, at uerfarne kolleger skal løse opgaver, de ikke har den fornødne faglighed til i en virkelighed, hvor der fx på SOSU-området må bruges ufaglærte for at få vagtplanerne til at gå op. De kan også være i tvivl om, hvor meget deres ledere vil lade dem gå ned i tid. Netop fordi de er nøglemedarbejdere,” siger Trine Damgaard.
Økonomien skal være i orden, hvis seniorerne stadig skal arbejde, efter de er gået på efterløn/pension. Men selvom det skal kunne betale sig at arbejde, afspejler forløbet også klart, at økonomi ikke kan stå alene. Eksempelvis kan du som pensioneret sygeplejerske vælge bare at alliere dig med et vikarbureau til en langt højere timeløn. Men umiddelbart er det ikke, hvad deltagerne efterspørger.
”Møderne tegner et billede af, at hvis medarbejderne skal overveje at fortsætte, så handler det i højere grad om at have de rette opgaver og at indgå i et kendt kollegialt arbejdsfællesskab,” fortæller Konny Johannsen.
”Mange efterspørger også fleksible rammer. De er villige til at træde til i perioder med spidsbelastning, men vil til gengæld have frihed til at pakke kufferten og rejse ud i verden tre måneder, hvis det er det, de drømmer om.”
Endnu et forløb undervejs
Erfaringerne fra forløbet får indflydelse på de muligheder Sundhed og Omsorg kommer til at tilbyde seniormedarbejdere de kommende år. Håbet er, at gode rammer vil få nogle til at blive lidt længere. Og det er der god brug for, hvis en personalemæssig åreladning skal afværges. Ifølge aktuelle fremskrivninger står en fjerdedel af de uddannede sundhedsmedarbejdere i magistraten til at gå på pension de næste ti år.
Og trivslen er på alle måder et vigtigt parameter.
”Jo bedre en seniormedarbejder trives, des mere har hun lyst til at blive nogle ekstra år. Forskning viser også, at medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet i trivsel, er sundere og oplever en højere livskvalitet end de, der mistrives. Samfundsøkonomisk rummer seniorernes trivsel derfor klare perspektiver,” siger Trine Damgaard og fortsætter:
”Med forløbet faciliterer vi et rum til afklaring og planlægning af seniorlivet. Medarbejderne får nogle værktøjer med, som de forhåbentlig kan bruge til at finde de bedste løsninger for lige netop dem.”
Op til sommer udbyder Sundhed og Omsorg endnu et forløb for i alt 100 medarbejdere. Netværksmøderne begynder efter ferien.
I spørgeskemaer udfyldt før seniorforløbets start svarede 83 % af deltagerne, at de regner med at fratræde deres job før eller senest, når de bliver 67 år. To ud af tre er endnu ikke afklarede i fht, hvordan de vil afvikle deres arbejdsliv. Knap hver femte deltager har haft en seniorsamtale med deres leder, selvom alle er over 60 år.
Deltagerne blev også spurgt ind til, hvad der skal til, hvis de skal fortsætte lidt længere på arbejdsmarkedet. Et godt helbred og tilpasning af arbejdstiden i fht individuelle behov (fx nedsat arbejdstid/mere ferie) er de vigtigste faktorer (begge 73 %) – skarpt fulgt af et godt kollegialt samvær (67 %).
Tilbagemeldingerne på de foreløbige møder har været gode. Deltagerne nævner fx, at det er berigende at snakke med andre i ’samme båd’, og at det er godt at dele følelser og tanker omkring arbejde og alder.
Møderne har inspireret deltagerne, sat gang i refleksioner og givet en mere positiv tilgang i fht mulighederne. De oplever, at ’ordet senior er blevet talt op’ og én skriver: ”Netværket i sig selv er godt – alle bør få tilbuddet!”
Kontakt
Netværket 58+
Folkestedet
Carl Blochs Gade 28
8000 Aarhus C
Tlf.: 41 86 44 00
netvaerket58@aarhus.dk